Partouche Poker Tour: Ravnsbæk og Vogt må have pungen op af lommen igen

Det burde være danskerne som mæskede sig i franske fisk, men i stedet bliver de selv ekspederet ud på stribe.

Morten Holm røg som en af de første spillere på Dag 1A ud af turneringen, og siden er Simon Ravnsbæk og Rasmus Vogt fulgt samme vej.

Simon Ravnsbæk fortæller dog til Slowplay.dk, at både han og Rasmus Vogt benytter sig af muligheden for re-entry og køber sig ind i turneringen igen i morgen.

Eneste positive melding fra Frankrig i øjeblikket er, at Frederik Brink ifølge partouche.fr sidder med 38.000 chips, og altså har bygget lidt på i forhold til dagens begyndelse.

Der er intet nyt om Anders Ottosen, Kasper Cordes, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen eller Thomas Jespersen på det franske site.

Top 10
1 SORMUNEN Pasi 112.500
2 RAKUSS Edouards 110.000
3 RHEEM David 99.300
4 KITAI Davidi 91.025
5 CORREIA Alexandre 76.025
6 LEMAIRE Hugo 74.500
7 ALNER Tom 71.525
8 BONOMO Justin 70.525
9 SOULIER Fabrice 69.000
10 ONANA Gaston 68.000