Partouche Poker Tour: Skidt dansk start – Morten Holm ude som dagens tredjeførste

I hvert fald otte danskere stillede til start på Dag 1A ved Partouche Poker Tour Main Event, men for én af dem – Morten Holm – blev der tale om en særdeles kort fornøjelse.

Holm, der hører til blandt verdens bedste backgammonspillere, fik således kun omkring tre timers underholdning for sit indskud på €8.500 og røg som dagens tredjeførste spiller.

Heller ikke Anders Ottosen har været videre heldig. Ganske vist har han 33.000 chips, men sidder så til gengæld til bords med Jason Mercier. Ikke ligefrem en ønskemodstander.

Udover de syv danskere vi i første omgang kunne fortælle stillede til start, så har vi en tilføjelse i form af Frederik Brink. Det betyder, at listen nu ser således ud:

Danskere
Anders Ottosen
Frederik Brink Jensen
Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen
Thomas Jespersen
Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk
Rasmus Vogt
Kasper Cordes
Morten Holm – ude