Patrik Antonius klar til Premier League
PartyPoker annoncerede i går, at Patrik Antonius støder til Tony G, Luke ’FullFlush’ Schwartz, Vanessa Selbst, Sam Trickett med flere, når der den 4. april afholdes PartyPoker.com Premier League Poker V Main Event. Turneringen har et buy in på $125.000.
Turneringen, der har plads til 16 spillere, er en del af World Poker Tour Vienna og vinderen vil udover en velvoksen check også modtage et buy in til $25.000 WPT World Championship.
Regerende WPT Player of the Year, Andy Frankenberger, stiller også op, og skal forsøge at gentage sin sejr fra november, hvor han vandt Premier League Mixed Games Championship til $100.000.
De tidligere vindere af turneringen er David Benyamine, Andy Black, JC Tran og Juha Helppi.