Pavestolt og brandvarm forhåndsfavorit: Jeg har fået ros af George Costanza!

LAS VEGAS – EKSKLUSIVT FOR pnn.dk

Mads Andersen, dansk pokerlegende og forhåndsfavorit i alting, startede dagen i bare små 40.000 chips. Men Mads Andersen er – fuldstændigt som forventet – helt og aldeles flyvende og sidder nu med 150.000 chips foran sig. Dermed er Mads Andersen lige præcis nu dansk chipleader for den sidste af dag 2’erne. Altså fuldstændigt snorlige efter Jamie Olivers opskrift.

Og det er han naturligvis tilfreds med.

Men det er trods alt intet imod hvor tilfreds han tilfreds han er med at få ros af sin sidemand i turneringen – skuespiller Jason Alexander. Bedre kendt som George Costanza i en af de absolut mest succesrige sitcoms i amerikansk tv-historie. That’s right: Seinfeld.

“Jeg har fået ros af George Costanza for mit spil i dag!,” siger forhåndsfavoritten til pnn.dk. Smilet går fra øre til øre. Det er stort for ham, det er tydeligt.

Bare for sammenligningens skyld reagerede Mads Andersen på følgende måde, da vi prøvede at få lidt ud af ham, om hvordan han dog var gået fra 40.000 til 150.000:

“Det er gået ok,” brummede han ved den lejlighed.

Mads og George:

Mads Andersen er nok ikke den nemmeste mand i verden at imponere. Men når der kommer ros fra George Costanza er det stort. Kæmpestort.

Bare George:
 
httpvh://youtu.be/3afZip4BTRc