PCA Main Event: Fem danskere videre

Det blev ved PCA Main Event dag 1A til en bittersød start på turneringsåret, for selvom fem danskere videre er mere en godkendt, så klarede en lang række af de danske profiler den ikke til dag 2. Blandt andre Theo Jørgensen, Mickey Petersen, Thomas ’Kalle’ Pedersen og Alexander ’AlexKP’ Petersen var blandt de faldne­.

Mens Mickey ’mement_mori’ Petersen var uheldige at ramle ind i en række setups, så blev et par uheldig bluffs begyndelsen til enden for både Theo Jørgensen og ’Kalle’s vedkommende.

”‎5-høj var sgu ikk go:(…GG!,” skriver Thomas ’Kalle’ Pedersen således på sin facebook-profil.

Bedste dansker efter turnerings førstedag er Daniel Bang-Ortmann, der med 101.700 ligger på en 25.plads ud af de lidt over 200 spillere som gik videre. Både Søren Kongsgaard og Lars Bønding lagde ellers godt ud, men endte dagen med færre chips end de begyndte med.

“Peaked 30 min before the end of the day in 85k, then I got hit by a fucking train…… I’m still to fat to dodge trains…. End with 24k,” skriver Lars Bønding på Twitter.

Danske counts:

25. Daniel Bang-Ortmann 101.700
84. Mikael Viuff Hansen 57.300
103. Brian Jensen 50.400
163. Søren Kongsgaard 28.600
173. Lars Bønding 24.700