PCA: Morten Lihn Christensen med kurs mod $70.000
PokerStars Caribbean Adventure har været en resultatmæssig ørkenvandring set med danske øjne, hvor eneste titel der er kommet i hus er Theo Jørgensens sejr i Danmarksmesterskaberne i vandrutschebanekørsel.
Der kan dog skimtes et lyspunkt i horisonten, for den århusianske turneringsspecialist, Morten ’Skipper-Dawn’ Lihn Christensen ligger nemlig i en aldeles fordelagtig position i PokerStars Caribbean Adventure Event #25 (NL Hold’em $1.000 + $100), hvor han efter førstedagen har skrabet 214.000 chips til sig – det er næsten dobbelt average.
”Videre til dag 2 i 1k’en. 19 tilbage af 260 startende. Har 214k og avg er 134k. Taber desværre 100k flip på sidste level… Der er 70k på toppen. Skønt endelig at komme i pengene efter 2 bust lige omkring boblen,” skriver han på sin facebook-profil.