PCA: Seiver i front for highroller
Scott Seiver har gode erfaringer med Highroller-turneringer ved PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas.
I sidste uge ramte han finalebordet i Super Highrolleren, en turnering han vandt for to år siden til en gevinst på over $2 millioner.
Nu er den amerikanske turneringshaj så på spil igen. Seiver har lagt sig i spidsen for den $25.0000 dyre highroller-turnering, der blev skudt igang i går. Med 307.000 chips har han distanceret EPT Wien-vinderen Oleksii Khoroshenin med 272.000 chips til andenpladsen.
Også Team PokerStars Pro Andre Akkari (258,800),Davidi Kitai (244,700), Faraz Jaka (222,700), Dominik Nitsche (211,800), Jason Mercier (153,800), Daniel Negreanu (153,300), Mike ‘Timex’ McDonald (113,900), Shaun Deeb (110,700) og Steve O’Dwyer (84,700) er klar til Dag 2. Det er under en uge siden, at Steve O’Dwyer vandt Super Highrolleren på Bahamas, og det ser altså dermed ud til, at han fortsætter den stime af store resultater han leverede i 2014.
Det er fortsat muligt at registre sig til turneringen, hvorfor det endelige deltagerantal kan komme til at overstige de 247 entries der indtil videre er blevet skudt af.
Top 10
1 Scott Seiver 307,000
2 Oleksii Khoroshenin 272,000
3 Niall Farrell 271,100
4 Georgios Sotiropoulos 262,000
5 Andre Akkari 258,800
6 John Krpan 253,900
7 Davidi Kitai 244,700
8 Donald Rae 243,700
9 Ramin Hajiyev 224,800
10 Faraz Jaka 222,700