Pernille Ravn: HVOR MEGET SEX ER TILLADT???
Spørgsmålet stiller Danmarks Pokerdronning i sit seneste blogindlæg, hvor hun fortæller om EPT San Remo. En tur, hvor det ikke blev til meget nattesøvn.
”Ja I studser nok over overskriften, og jeg har måske vækket jeres interesse. Jeg kan ganske tørt sige, at det bestemt ikke var mig der havde gang i den i San Remo, men snarere mine naboer. Jeg er nok generelt meget uheldig, når det gælder mine naboer på hotellerne.”
”Jeg ankom glad og tilfreds til San Remo. Efter at have været lidt uheldig i Nice med at finde frem til bussen, taxaen eller toget, som skulle bringe mig til San Remo fra Nice, var jeg blevet narret af en fransk taxachauffør, hvilket jeg selvfølgelig ikke fandt mig i. Men det franskmænd så gør, er at snakke meget højt (på fransk selvfølgelig) og vifte med armene, og blive mere og mere ophidset. Efter at jeg også havde hidset mig op, fandt jeg ud af, at det ikke hjalp noget. Så jeg samlede min kuffert, op og fortsatte min færden mod San Remo. Men jeg var alligevel ved godt mod!!”
”Jeg gik tidlig i seng, da jeg ankom til hotellet, da jeg skulle spille dag 1A dagen efter. Men mine naboer gik tidlig i seng med helt andre ting i tankerne end søvn!! Lad mig sige det på denne måde – jeg havde fået en voldsom screamer som nabo. Væggene virkede ultra tynde, og jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, hvad naboerne havde gang i. Han lød til at være helt fantastisk, for hun nød det så meget, at hun ønskede at sætte en meget høj lyd på hendes udåndinger!!! Jeg lå i min seng og blev først lidt paf, og vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om det. Men kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Det er sgu helt ok, at der er nogle der nyder hinanden så meget!!! Så er der da i det mindste nogle der får noget sex i San Remo!!”