Pescatori vinder andet Stud-armbånd på tre uger
Mens rigtig mange nok gik og håbede på den canadiske superstjerne, Daniel Negreanu, ville slutte øverst på skamlen i WSOP-event #41 – $10.000 Stud Hi/Lo-Championship, så blev det i stedet til endnu en gigantisk skalp for Max ‘The Italian Pirate’ Pescatori, da han sikrede sig sit andet bracelet i år. Det er mindre end tre uger siden, at Pescatori strøg til tops ved event #9 – en $1.500 Razz-turnering og sikrede sig armbånd nummer tre, men nummer fire lod altså ikke ligefrem vente på sig.
Stud er da også Pescatoris bedste spil, ligesom det er i den variant, man ofte finder ham grinde cashgames i i sin hjemby Las Vegas. Derfor var han også på forhånd udset som en af favoritterne på det stærkt besatte finalebord. Negreanu endte som bekendt med at ryge på tredjepladsen, mens engelske Stephen ‘stevie444’ Chidwick, som igennem det meste af finalebordet havde siddet resolut på chipleadet, altså også blev italienerens heads up-modstander.
Her lå det i første omgang til briten, men da Pescatoris par es og 8-6 low slog Chidwicks par syv og 8-7 low, begyndte det at tippe den anden vej. Det hele blev afgjort, da de to kombatanter fik pengene ind på sjette street med henholdsvis:
Pescatori: [][]
Chidwick: [][]
Chidwicks konger var altså i front før sidste draw, men da det lykkedes italieneren at squeeze den sidste i dækket frem, og briten blot kunne fremvise , var det hele ovre. Pescatori fik derved $292.158 for sejren, mens Chidwick må nøjes med $180.529 for sin andenplads i den 111-mand høje turnering.
“Det er en ubeskrivelig følelse”, lød det fra Pescatori selv på Twitter, kort tid efter sin fantastiske triumf.