Phil Hellmuth stormer mod nyt finalebord

Spillerne har nu indstillet spillet for dagen, og 15 mand resterer endnu. Det er dog kun seks af dem, der når det officielle finalebord. Chipcounts i følge Pokernews lyder sådan:

chipcounts

Dag 3 af turneringen starter klokken 22 i aften dansk tid.

Oprindelig artikel

Selvom det kun er 11 dage siden og 15 turneringer siden, World Series of Poker blev skudt i gang, så har Phil Hellmuth allerede været snublende tæt på at udvide føringen i den ædle disciplin “bracelet hunting”. Mandag aften sad han nemlig heads up med Ted Forrest i event #7 – en $1.500 Razz-turnering – men til sidst blev det Forrest, der kunne putte det eftertragtede armbånd på sit håndled, og han snød derved Hellmuth for sit 14. af slagsen.

Phil Hellmuth er imidlertid ikke en mand, man let slår ud af fatning, og nu tordner han mod endnu et WSOP-finalebord. Turneringen er den $3.000 dyre event #15 – Six-handed No-limit Hold’em. Der resterer blot tre borde, og Phil Hellmuth ligger til i den rigtig flotte ende af tabellen.

Skulle det lykkedes den amerikanske superstjerne at spille sig på finalebordet, vil det være Hellmuths 51. final table i WSOP regi – et helt vanvittigt antal, ikke overgået af nogen andre i verden. Til sammenligning har Phil Ivey “blot” 30 af slagsen.

Kommer Phil Hellmuth på finalebordet, vil det kunne streames live natten mellem lørdag og søndag dansk tid. PNN holder selvfølgelig et vågent øje på “The Pokerbrat” og WSOP generelt.