Philip Jacobsen videre i Malmö Open

Når den danske turneringspecialist Philip Jacobsen krydser Øresund, så plejer han at tage guld med sig hjem.

I 2010 vandt han ikke bare en, men to turneringer under Malmö Autumn Poker Week, og sidste år blev han en flot nummer fem i Malmö Open – en placering han fortsat har mulighed for at forbedre i år.

Philip Jacobsen er nemlig videre til turneringens andendag, og selvom de officielle chipcounts endnu ikke foreligger, så kunne det ifølge poker.se se ud til, at han er gået videre med 42.000 chips. Blandt andet takket være en pot, hvor han med kongerne sendte en dansk landsmand ud af turneringen.

Profiler som Ramzi Jelassi, Bengt Sonnert, Jens Thorsson og Michael Tureniec er også alle videre, mens der desværre intet nyt er om hverken Jannick Wrang eller Morten ‘MortenVM’ Mortensen.

Payouts i svenske kroner
1. 472.770 kr
2. 322.905 kr
3. 222.480 kr
4. 154.500 kr
5. 108.150 kr
6. 74.160 kr
7. 50.985 kr
8. 38.625 kr
9. 30.900 kr
10-12. 23.175 kr