Pierre Neuville: – Min kone troede, jeg var blevet sindssyg!
Finalebordet i WSOP Main Event skydes i gang på søndag, og iblandt de ni spillere, som skal kæmpe om verdensmestertitlen, finder vi Pierre Neuville. Den 72-årige belgier huskes af det danske publikum måske bedst for sin marathon-heads up mod Mickey Petersen, da det danske es sikrede sig sejren ved EPT København i 2012.
Selvom Neuville har cashet for over $3 millioner i karrieren, og spillede poker i studietiden, så skulle der en skelsættende livsbegivenhed til, før han for alvor helligede kortspillet al sin tid.
“De sidste 30 år af min business-karriere drømte jeg om at spille poker,” fortæller Neuville til Pokernews.com.
“Jeg fik aldrig gjort noget ved det, men en dag, var jeg døden nær i en operation, en stor fejltagelse. Bagefter var jeg igennem seks operationer i træk. Da jeg var på vej ind til den sidste, sagde jeg til min kone, “hvis jeg klarer den, så stopper jeg alle mine forretninger, og følger min drøm om at spille poker. Hun gik direkte til lægen, og sagde, at han skulle skære ned på den smertestillende medicin. “Min mand er ved at blive sindssyg. Han tror han er pokerspiller.”
Neuville skulle dog som bekendt komme til at leve sin drøm ud. Han og konen tog til Bahamas for at restituere oven på den sidste operation, og tilfældighederne ville, at det var netop som der blev spille PokerStars Caribbean Adventure. Neuville fortalte sin kone, at han ville spille med.
“Nej, de er rigtige pokerspillere. Du klarer ikke mere end en time,” svarede konen. Neuville lod sig dog ikke stoppe, hvorfor hans kone tog lagde sig ned til swimminpoolen.
“Jeg venter en halv eller hel time.”
Neuvilles kone kom dog til at vente en hel uge, for han endte med en 18.plads til $48.000 ud af 1,136 spillere.