PNN.dk i Atlantic City: Lad spillet begynde

PNN.dk kommer vidt omkring. Tidligere på måneden kunne vi bringe reportager fra Østens Las Vegas, Macau, og denne gang har vi sendt vores reporter Bjørn Vestergaard Barfoed til Østkystens Las Vegas, Atlantic City.

Du kan læse 1. del af denne reportage fra Atlantic City her

 

Poker i Atlantic City

Som nævnt i første del af denne reportage var det på tide at ramme filten for at teste, hvordan muligheden var for at lave penge i Atlantic City.

Det var med stor spænding jeg bevægede mig mod pokerrummet, da det ikke er nogen hemmelighed, at Borgata ikke kun har været i søgelyset for positive ting inden for det sidste års tid.

Frisk i hukommelsen står blandt andet et $10 mio. sagsanlæg mod Phil Ivey for edgesorting, og ikke mindst skandalen med falske chips der blev fundet under en kæmpe turnering, hvilket resulterede i, at turneringen blev aflyst.

Læs også: Skyllede falske chips ud i toilettet: Mand arresteret i Borgata-skandalen

Og: Dom i “chipgate” skandalen: Borgata skal betale $1.7 mio. tilbage til spillerne

borgata-spring-poker-open-370x270

Borgata er leveringsdygtig, når det kommer til store pokerturneringer med svimlende præmiepuljer. Borgata Spring Open er blot én af dem.

Heldigvis blev alt skepsis lagt på hylden, da jeg ankom til pokerrummet.

Det var et rigtigt fint pokerrum, der størrelsesmæssigt kunne måle sig med de store rum i Las Vegas: Caesars og Venetian, og der var fuld action på de fleste borde.

Jeg ankom midt i påsken, hvor Borgatas store Spring Poker Open turneringsserie var i fuld sving. Her er der mere end 50 events på programmet, og festivitasen afsluttes med et $15.600 WPT Championship.

Dagens udvalgte mål var en $330 turnering med en garanteret præmiepulje på $100.000, og det var endda en turnering som skulle finde sin vinder på bare én dag.

Desværre betød logistik mæssige problemer (læs busforsinkelser), at jeg ikke nåede late registration til turneringen, hvilket godt kunne ærgre, da præmiepuljen var helt oppe i $200.000 med $50.000 til vinderen. Selv efter skattefar havde taget sin del, ville det stadig være en godkendt payday.

Heldigvis var der en back-up plan: En $250+$50+$30 bountyturnering der startede lige efter jeg var ankommet til casinoet. For hver person du slog ud ville der falde $50 i dusør, og de resterende $250 ryger i præmiepuljen med $30 i rake.

atlantic-city-poker

Et imponerende syn – nu mangler vi bare nogle spillere

 

Spillet går i gang

Allerede inden spillet går i gang, viser det sig desværre, at Borgata ikke har tænkt på spillerne først, da de designede deres tilmeldingsprocedure.

Før man kan tilmelde sig en turnering skal man tvinges til at oprette et rewards card (et kort der samler point jo mere du spiller og disse point kan veksles til penge eller madbilletter). For at oprette dette skal du som udenlandsk spiller bruge dit pas. Da du sjældent går rundt med dit pas, krævede det en tur på værelset for at løse problemet.

Derefter går turen så over til cashier for at registrere til turneringen. Da jeg smider kreditkortet på disken, bliver jeg dog informeret om, at man kun kan betale med kontanter, hvorefter jeg må ud at lede efter en hæveautomat. Fra jeg første gang forsøger at tilmelde mig turneringen, til jeg får udleveret min turneringsbillet, går der mere end 30 minutter.

Efterfølgende var der ikke synlige bordnumre, så derfor var dét at finde sin plads blandt de 200 borde i pokerrummet lidt som at lede efter en nål i en høstak.

Poker Room Panorama

Det summer af poker på Borgata i Atlantic City, men det kan være svært at finde sin plads i den store sal.

Det viste sig – efter en snak med et par ansatte – at der skulle åbnes et bord mere op, og da vi endelig fandt ud af, hvilket bord det drejede sig om, endte det med vi spillede fem hænder firevejs, hvorefter de valgte at breake bordet igen og holde pause.

Efter vi kom tilbage fra pausen, havde vi fået et nyt bord, og spillet kunne endelig komme igang. Niveauet virkede ganske overkommeligt, og da infoskærmene kom frem så det overraskende ud til, at vi var ret dybt, da der kun resterede 33 ud af de 100 startende og pengene startede ved 18 spillere. På det tidspunkt havde jeg været i spil i under en halv time og havde lige omkring startstack.

Derfor gik det stødt og roligt for mit vedkommende, hvor min stack svingede imellem 15 og 30 big blinds. Der var kun to store hænder for mit vedkommende. En pot der var limpet 4-vejs, og jeg checkede min big blind med Q3. Floppet slog flotte QQ9, og jeg fik hele stakken ind mod en der havde 88.

Derefter kom jeg op som en af turneringens chipleadere, da jeg åbnede fra knappen og big blind forsvarede.

Floppet slog og jeg kom ind mod og holdt hjem, busted spilleren og fik en $50 bounty.

Efter det regnede jeg med, at vi måtte være tæt på pengene og forventede bobbelspillet var på vej, men jeg blev overrasket over at se på infoskærmen, at der nu pludselig var 53 spillere tilbage.

 

Vi nærmer os pengene

Generelt set bar en stor del af turneringen præg af meget ustruktureret, grænsende til det amatøragtige, afholdelse.

Af ting jeg oplevede undervejs, kan blandt andet nævnes dealere der ikke kunne finde ud af at samle anter ind, pauser der blev sprunget over, og noget så simpelt som at tage sædekort fra de udslagne spillere kunne dealerne heller ikke finde ud af. Jeg overværede selv en spiller komme hen til vores bord som smed et sædekort til en plads det allerede var optaget.

Farcen blev dog komplet, da vi var 2 borde tilbage og ramte noget der nærmede sig pengene.

Ifølge informationsskærmene var der penge til 18 spillere, hvor der var $275 til 18. pladsen og førstepladsen fik cirka $4500. Jeg undrede mig dog over, at da vi var på noget der mindede om den eksakte bobbel, kørte spillet relativt smertefrit, hvilket er sjældent da folk ofte trækker tiden for at komme i pengene.

Men der røg hurtigt et par spillere ud, og jeg var tilfreds med som minimum at have fået et cash med. Da vi er cirka 13 spillere tilbage vinder jeg en stor pot med AJ mod KQ, og er nu blandt en af de største stacks i turneringen. Til gengæld begynder folk at kigge rigtigt meget på det andet bord og spille virkelig tight.

Da floor manageren kommer over, spørger jeg, hvad der foregår. Det viser sig, at det åbenbart har været for svært for dem at lave den reelle payout på infoskærmene, og det i virkeligheden spiller som en satellit, og der er $1500 til de 10 første pladser og $750 til nummer 11. Det er første gang, jeg får dette at vide, efter vi har spillet i 5 timer.

Jeg spiller mig ind på den delte førsteplads og må indrømme, at det var med en relativt stor skuffelse, da de resterende spillere mildest talt ikke var nogle specielt dygtige spillere, og jeg tror, jeg ville have haft en god mulighed for en fin placering, men jeg var dog stadig fint tilfreds med profit i bagagen.

Desværre måtte jeg ved cashieren, da jeg skulle hente min gevinst, ved selvsyn få en sidste lektion i, at Borgata bare ikke er et særligt veldrevet pokerrum. Damen bag skranken er væk virkelig længe, da hun så mit danske pas, og da hun kommer ind udbetaler hun $1050 eller cirka $550 mindre end min gevinst (havde vundet to bounties). Jeg spørger efter manageren der siger, at sådan er loven, da jeg skal betale 30% i skat til den amerikanske stat.

Dette er jeg meget uforstående overfor, da jeg ved, man får det fulde beløb udbetalt i Las Vegas, og selv svarer skat af det efterfølgende. Manageren er dog ikke til at rokke med og står og lyver mig direkte op i ansigtet.

Det ender med, at efter jeg har fundet dokumentation for at Danmark og USA har indgået en aftale om ikke at beskatte gevinster vundet i det andet land, at han kalder på hans overordnede der siger, at man skal bruge et ITIN-nummer for ikke at blive beskattet i New Jersey, og at det nu er en sag mellem mig og den amerikanske stat.

Jeg går op på mit værelse og trækker lidt på smilebåndet, og bliver enig med mig selv om, at der nok går en rum tid, før jeg skal spille på Borgata igen.

 

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at hvis man tager på en dedikeret gambling tur til USA, så er det klart at foretrække at tage til Las Vegas. Atlantic City kan dog sagtens levere varen, og hvis man er på østkysten og gerne vil have lidt ekstra penge til rejsen, så virker spillene til at være rigtigt god value.

Byen ligger i komfortabel afstand fra både New York og Washington. Både på de turnerings- og cashgame borde jeg observerede, virkede det ikke til, at folk var super skarpe, så der skulle være gode penge at hente. Til gengæld skal man – hvis man vil spille på Borgata-  regne med lidt af hvert og væbne sig med tålmodighed og tolerance.

Derudover skal man huske at få sig et INIT-nummer, hvis man ønsker at få sin fulde gevinst med hjem.