PNN.dk i Macau: På sightseeing i østens Las Vegas

Macau kaldes populært for østens Las Vegas, men da omsætningen på casinoerne i Macau efterhånden har overhalet den i Las Vegas, mener kineserne derimod, at Las Vegas må være vestens svar på Macau. I sidste weekend tog PNN.dk temperaturen på Macau med lidt sightseeing og naturligvis et slag poker.

I 2002 blev Macau en af verdens rigeste byer og siden 2006 – hvor byens casinoer omsatte for små 7 milliarder amerikanske dollars – har byen været verdens største gambling mekka.

Flere og flere amerikanske hotel- og casinoejere har i de senere år fået øjnene op for Macau, og casino-moguler som Steve Wynn og Sheldon Adelson har da også plantet deres aftryk i form af gigantiske hotelcasinoer i den kinesiske muld.

Læs også: Macau bare vokser og vokser

Med alt dette in mente havde jeg store forventninger, da jeg i weekenden befandt mig i Hong Kong og satte kursen mod Macau for at tage på sightseeing i den tidligere portugisiske koloni og røre lidt ved kortene på Star World Casino.

Star World huser kortrummet Poker King Club som er hjemsted for nogle af Macaus saftigste cash games – heriblandt million dollar cash gamet “The Big Game”, hvor kinesiske rigmænd og udenlandske poker pro’er regelmæssigt dyster om millioner af dollars.

Jeg havde dog ikke planer om at forsøge at tilluske mig en plads i det fornemste selskab med super highrollerne, men mindre måtte også kunne gøre det. Jeg er sikker på min bankrådgiver er enig i den betragtning. Min plan var at spille HK$25/50 og hvis tingene flaskede sig, kunne jeg jo altid rykke op i takst. Hvordan det gik, må du vente lidt med at læse om.

I et splitsekund, mens vi tyggede morgenmaden i os på færgelejet i Hong Kong, overvejede vi i bedste Tom Dwan stil at nappe en privat helikopter til Macau, men de HK$4100 (2860 kr.) den 15 minutter lange flyvetur koster, var alligevel for meget for vores i forvejen hårdt prøvede pengepunge. I stedet traskede vi mod færgen, som de ægte lowrollers vi er.

Læs også: Tom Dwan: – Jeg har kun 20 minutter til helikopteren letter

Færgeoverfarten fra Hong Kong til Macau kostede ca. 125 kr. og turen tog godt 60 minutter med TurboJet færgen, hvilket gav min rejsemakker og jeg rigeligt med tid til at planlægge hvilke seværdigheder, der skulle knipses billeder af, inden turen gik til casinoet først på aftenen for at spille kort.

 

Sightseeing i Macau

Vel ankommet til færgehavnen i Macau var det tid til at strække benene i byen, men desværre kunne vores telefoner med Hong Kong taletidskort ikke trække 3G net i Macau, og turen begyndte allerede nu at minde om en rejse i en tidsmaskine.

Hæmmet af manglende teknisk assistance fra vores normalt pålidelige iPhones og Google Maps i forening, befandt vi os i stedet med et mangelfuldt gammeldags turistkort over byen. Det havde dog heldigvis heller ikke kostet en rød Macau-cent i turistinformationen i ankomsthallen.

Konklusionen var immervæk, at de fleste turister må komme fra det kinesiske fastland, for det hele stod på kinesisk og var derfor komplet ubrugeligt, når man ikke er velbevandret i det kinesiske tegnsæt.

Vi prajede i stedet en taxa og lod chaufføren vide, at turen gik til “the Old City” – Macaus gamle bydel.

Små 10 minutter senere og omtrent 15 kr. fattigere var vi fremme, og det var tid til at “take in the sights”, som man siger i engelsktalende lande. Problemet var dog blot, at det skortede lidt på imponerende seværdigheder – og stort set ingen talte i øvrigt engelsk her.

Hvis kineserne insisterer på, at Las Vegas er vestens svar på Macau og dermed vil gøre Syndens By til lillebror i det store billede – ja, så skal der altså arbejdes lidt på tingene i Macau. Måske var vi bare et par smågnavne og bitre gamle mænd, som efter at have tilbragt et par fede dage i Hong Kong ikke var nemme at imponere.

I forhold til i Hong Kong, var der i hvert fald ikke mange gode grunde til at flå kameraet op fra lommen, og skyde et hav af billeder til det private fotoalbum undervejs på vores flere timer lange vandring gennem byen.

I al fairness skal det dog nævnes, at et omskifteligt vejr gjorde gåturen mindre behagelig. En tryggende luftfugtighed, masser af regn, og en kombination af alt for mange mennesker på et alt for småt område gjorde Macaus centrum nærmest ulideligt og kaotisk at færdes i.

Højdepunktet på vores lange gåtur i Macaus Historic Centre – som i øvrigt figurerer på UNESCOs liste over World Heritage Sites – var besøget på Fortaleza do Monte. Fortet, som var bopæl for de første portugisiske guvernører i Macau og som stod færdigbygget i år 1626, var et charmerende stop på turen, og fra toppen af fortets vægge får man et glimrende overblik over byen. Udsigten fra fortet var dog en blandet pose bolscher.

Kanonen peger direkte mod Grand Lisboa Casino i horisonten.

Man tænker ikke just “Las Vegas” fra toppen af Fortaleza do Monte, når øjnene falder på de store slum-agtige områder af Macau.

Besøget i den historiske bydel af Macau havde bestemt sine øjeblikke, men generelt var både min rejsemakker og jeg enige om, at alt hvad der hedder sightseeing kunne overståes på ganske få timer. Shopping muligheder er der rigeligt af og kan formentlig gøre turen en smule længere – specielt hvis du har et veludviklet shopping-gen og højt til loftet på kreditkortet.

For os stod det efterhånden rimeligt klart, at pokeren ville blive turens højdepunkt – ikke at det kom som nogen overraskelse – men det var endnu for tidligt at sætte sig til rette ved bordene. Derfor besluttede vi os for at sætte kursen mod mere luksuriøse forhold på et af byens nybyggede casinoer – The Venetian. Jeg har – i modsætning til min rejsemakker – besøgt det originale Venetian i Las Vegas, og nu skulle det blive spændende at se om kopien er lige så god som originalen.

Venetian i Macau ligger på den anden side af vandet, så taxaturen løb op i godt en halvtredser i danske mønter, før vi rullede ind foran det gigantiske hotelkompleks. Om det er lige så stort som dét i Las Vegas er jeg skeptisk overfor, men imponerende var det og hotellet havde mange af de samme attraktioner som i USA.

En af dem der gik igen, var de populære indendørs kanaler med gondolture, hvor turister med hang til romantik og dybe lommer kan købe sig til en sejltur med syngende gondoliere og hele pivtøjet. Ikke lige noget for min rejsemakker og jeg, bevares. Men der skal som bekendt være noget for enhver smag.

Snup en sejltur og nyd at blive badet i blitz fra turisterne kameraer, mens din private gondoliere synger kærlighedssange på italiensk – præcist som i Vegas.

 

Venetian er stort og ganske imponerende og her kan du se shows, shoppe, spise og gamble til du segner.

Efter rundturen på det gigantiske Venetian, hvor lyden af spilleautomater og gamblende kinesere i højt humør ved de mange baccarat borde i den store spillesal fik spillelysten frem i os, besluttede vi at sætte kursen mod Star World Casino for at få lidt aftensmad og komme i gang med det, vi trods alt var kommet for; at spille poker. Det kan man nemlig ikke gøre på Venetian, hvor pokerrummet lukkede sine døre for et stykke tid siden.

Til gengæld har The Wynn et stort pokerrum, hvor taksterne er min. HK$25/50 på hverdage og min. HK$50/100 fra fredag til søndag. Jeg havde rådført mig med en af mine hollandske venner, som netop havde forladt Macau da jeg ankom, og da han kunne fortælle om lange ventelister på mellem 20-40 spillere på The Wynn til de billigste spil, besluttede jeg at Star World Casino skulle have skuddet først.

 

Mangelfulde Macau

I taxaen på vej tilbage over den lange bro som forbinder fastlandet med den del af Macau, hvor lufthavnen og Venetian er placeret, fandt vi tid til at reflektere over Macau som rejsemål for turister.

Vores dom efter blot en halv dag i byen var klar.

I sammenligning med Las Vegas – som byder på utallige ekstraordinære shows og fritidsaktiviteter samt muligheden for afstikkere til eksotiske steder få timer væk i bil (f.eks. Grand Canyon eller Los Angeles) – har Macau slet ikke samme rækkevidde, når det kommer til underholdning væk fra pokerbordene.

Byen er selvfølgelig ikke helt uden trækplastre, og hvis man f.eks. har en indre adrenalinjunkie i sig, kan man f.eks. prøve kræfter med aktiviterne i AJ Hackett Macau Tower, hvor den står på verdens næsthøjeste bungee jump, sky jumping, skywalking eller tower climbing i flere hundrede meters højde.

Planlægger man en grindferie i Macau, skal man huske at medbringe den helt store bankroll, for der er en overhængende risiko for at man efter få dage finder Macau en smule… triviel.

En længere ferie i Macau bør efter min mening omfatte en gedigen omgang poker kombineret med hyppige færge (eller helikopter) ture til Hong Kong, eller måske et fly fra Macaus internationale lufthavn til andre hjørner af Asien, når den ikke står på grind ved pokerbordene.

Men mens Macau som rejsemål for en helt almindelig turist er et hurtigt skrevent postkort, bliver det anderledes interessant som pokerspiller, når man først sætter sig ned i et kortspil med de lokale.

Det kan du læse mere om i morgen her på PNN.dk, hvor jeg desværre er nødt til at fortælle om, hvordan en pinlig fejl på river med de floppede nødder kostede mig lidt skillinger.