Poker for Rwanda – støt et godt formål ved at spille poker

Nu kan du vinde penge, mens du støtter bæredygtig udvikling i Rwanda. PokerStars starter nu kampagnen ‘Poker for Rwanda’ sammen med organisationen Educat, der arbejder for at uddanne mikro-entreprenører i Rwanda. Denne form for hjælp er afgørende, hvis Rwanda skal have en chance for permanent at løfte sig ud af fattigdom. Og for de enkelte familier  gør det en en verden til forskel at få en uddannelse.

Hvad handler kampagnen om?

Kampagnen skydes i gang den 7. november og er et tiltag af PokerStars og Educat, der støttes af de danske pokermedier. Formålet er at samle de danske pokerspillere til at samle midler ind til det gode formål ved at spille poker.

Hvad er Educat?

Educat er en social virksomhed med rødder i Danmark, der arbejder for bæredygtigt udvikling i morgendagens Rwanda. Educat arbejder for at fremme iværksætteri og godt lederskab fortrinsvist blandt unge. Nye og sunde virksomheder betyder økonomisk udvikling, nye arbejdspladser og dermed bedre muligheder for en vej ud af fattigdom. I Rwanda uddanner og træner Educat personer i at blive iværksættere og at drive forretning for på den måde at gøre Rwandas befolkning uafhængig af udviklingsbistand og nødhjælp.

Se kampagnens facebook-side her:

www.facebook.com/PokerForRwanda

Slowplay.dk vil være direkte involveret i kampagnen, og vi vil forsøge at få vores brugere til at spille en masse poker for 1) selv at vinde nogle skillinger og 2) støtte et fantastisk godt formål.

Vi vil i ugens løb komme med mange flere informationer. Følgende er, hvad vi indtil videre kan fortælle:

Spil for dit danske favorit-medie

Hvert af de danske pokermedier har valgt at støtte op om den gode sag ved at stille op med et slagkraftigt pokerhold. Hvert medie dyster om at samle flest penge ind.

Du kan stille op for Slowplay.dk. Det gør du ganske enkelt ved at donere 10 % af dine gevinster i løbet af ugen til Slowplay.dk’s donationskonto på PokerStars. PokerStars matcher op til 2.500 $ for hvert medies indsamlede donationer. Vi håber rigtigt meget, at du har lyst til at tørne ud for Slowplay.dk. Men meget mere om det i løbet af ugen.

Leaderboard for donationer – vind 5 Sunday Million tickets

Hver dag opdaterer PokerStars, hvem der har doneret til kampagnen og for hvilket medie. Blandt de deltagende pokerspillere, trækker vi lod om 5 x Sunday Million tickets.

Mickey vs. Theo

I løbet af ugen skal du helt sikkert også følge med i et spændende opgør mellem Mickey ’mement_mori’ Petersen og Theo Jørgensen. Mickey Petersen er medlem af Team PokerStars Online, mens Theo Jørgensen er medlem af Team PokerStars Pro. De vil i løbet af kampagne-ugen kæmpe imod hinanden om at få 4.000 $ til at vokse mest muligt. Hele det endelige beløb går naturligvis til Poker for Rwanda.

Du kan følge med i den dyst lige her på Slowplay.dk.