Poker for Rwanda: Theo drysser – Piraten rykker
Theo Jørgensen og Mickey ’mement_mori’ Petersen kører som bekendt deres helt egen dyst i forbindelse med velgørenhedsugen Poker for Rwanda. Sølvræven fra Greve er kommet overraskende godt fra start på trods af han har presset sig selv ud i at spille hele to borde af gangen, men gårdagens sidste session bød desværre på et underskud, hvorfor hans samlede profit nu lyder på $3.200. Også Mickey ’mement_mori’ Petersen dryssede i går.
Til gengæld er Martin ’vmnielsen’ Nielsen ved at spille sig varm. PLO-hajen skriver på sin facebook-profil, at på trods af han fik fingrene i klemme i går aftes, så er han oppe med cirka $1.000.
Hjælp selv til!
Hvis du selv vil være med under vores faner, kan du hjælpe os til sejr ved at donere en andel af dine gevinster i løbet af ugen. Vores holdkaptajn Morten Guldhammer vil i løbet af ugen gå foran ved at spille Poker for Rwanda, og du kan således være med på hans hold.
For at donere skal du foretage en player-to-player transfer til følgende profil på PokerStars.com:
SlowplayFond
Du overfører således i PokerStars klienten:
1) Vælg ”Funktioner” i topmenu
2) Vælg ”Overfør penge”
3) Indtast beløb og SlowplayFond under Bruger-id
4) Klik ”OK”.
Alle donationer er anonyme, men alle donerende spillere deltager i konkurrencen deltager i lodtrækningen om gratis Sunday Million tickets. De vindende spillere bliver annonceret på
www.facebook.com/PokerForRwanda
Du er naturligvis også meget velkommen til at skrive om din donation på Facebook for at opfordre andre til at gøre det samme.
Hvor meget skal jeg donere?
Du er velkommen til at donere, så meget som du har lyst til. Som en rettesnor anbefaler Poker for Rwanda, at spillere donerer 10 % af deres gevinster, men både mere og mindre er meget velkomment.
Kan jeg få noget ud af at donere – ud over den dejlige fornemmelse af at hjælpe andre?
Ja. Alle donerende spillere deltager i lodtrækningen af 5 x Sunday Million tickets på PokerStars.com. Og hvis Slowplay.dk vinder, bliver vi vært for en 2.000 $ freeroll, hvor kun donerende spillere kan deltage.
Spil med i turneringer
Der er også sat et par velgørenhedsturneringer med garanteret præmiesum op. I to $3 rebuy turneringer kan du spille med om en garanteret præmiepulje på 5.000 $ i hver turnering. 50% af buy-in/rebuys/add-ons går til velgørenhed og den anden halvdel til præmiepuljen.
Turneringerne finder sted på PokerStars.com på følgende tidspunkter:
Tirsdag den 8. november kl. 20.10 – Turnering: ’Poker for Rwanda’
Søndag den 13. november kl. 20.10 – Turnering: ’Poker for Rwanda’
Du finder turneringerne i lobbyen under ”Turnering” – ”Regional”
Om Poker for Rwanda
Kampagnen er et tiltag af PokerStars og Educat, der støttes af de danske pokermedier. Formålet er at samle de danske pokerspillere om at spille poker for et godt formål.
Allerede i 2009 fik Educat skabt sit økonomiske fundament ved at udvikle en kampagne for de danske pokerspillere. Ved denne lejlighed lykkedes det for PokerStars og de danske pokerspillere at indsamle 24.000 $ i løbet af kampagneugen. I sommeren 2011 donererede PokerStars endnu 10.000 $, som Educat ubeskåret bruger til at uddanne ca. 60 mikro-entreprenører i Rwanda, og med denne kampagneuge er der endnu flere midler på vej.