Pokermedie: Theo Jørgensen var den store vinder i Baden

Den ellers så idylliske kurby Baden har af livesjufterne fået tilnavnet Blood Baden fordi det legendariske €100/€200-cashgame på Grand Casino Baden har slået bunden ud af mange pokerspilleres bankroll. Når først de fulde finner og de østrigske businessmænd sætter sig til bords, så er potter på kvarte, halve og hele millioner kroner mere normen end undtagelsen.

Det er altså ikke et sted, hvor man ønsker at ramme et downswing og selvom Theo Jørgensen har prøv et at være i sumpen dernede, så plejer han altid, på den ene eller den anden måde, at redde en gevinst med hjem fra alpelandet – om så han skal vinde EM i 7 Card Stud for at gå i plus.

I år har der været potter på over €300.000 og ifølge Pokerstrategy.coms efterretninger, så blev Theo Jørgensen spillets store vinder. En ting han dog ikke ønsker at bekræfte overfor Slowplay.dk.

”Nej, jeg kan ikke klare at snakke om det, hvis jeg er nede og gider ikke prale, hvis jeg er oppe,” siger han.