PokerStars gør klar til New Jersey poker: Kontakter gamle spillere

The Rational Group, ejerne af PokerStars, meddelte for et par uger siden, at man har indgået et partnerskab med Resorts Casino Hotel i Atlantic City, hvilket betyder, at vejen til online poker for PokerStars i USA nu er brolagt.

I første omgang vil det adgangen til PokerStars’ online borde i første omgang være begrænset til spillere som bor i staten New Jersey, men på sigt er planen at spillerne i New Jersey skal kunne spille online poker mod spillere fra andre stater i USA, som også tillader online poker.

Læs også: Store danske dage på PokerStars: Høgh og Vogt slår til igen

Mens det nye partnerskab mellem PokerStars og Resorts Casino Hotel venter på officiel godkendelse fra myndighederne i New Jersey, er PokerStars begyndt at gøre sig klar til igen at udbyde poker i USA.

Dette sker bl.a. i kraft af en ny markedsundersøgelse, hvor PokerStars har kontaktet sine gamle spillere i New Jersey for at bede om deres mening om det regulerede marked, hvad de synes om PokerStars og om de har planer om at spille online poker, når det igen bliver muligt for dem.