PokerStars lancerer bettingsite i DK i begyndelsen af 2016

Verdens største pokersite, PokerStars, har planer om at udbyde betting i Danmark, allerede i løbet af én af de første måneder i 2016.

Nyheden kom fra moderselskabet Amaya Inc i en statement i slutningen af sidste uge. Her fremgik det, at PokerStars er blevet tildelt en et-årig midlertidig betting-licens af Spillemyndigheden, således, at de nu kan træde ind på det regulerede, danske marked.

“Vi er glade for at tilbyde sportsbetting under en licens, der giver lokal oversigt over industrien og giver PokerStars mulighed for at tilbyde de danske bettere vores gaming-ekspertise og høje standard for integritet og sikkerhed,” forklarer Eric Hollreiser fra PokerStars.

“Dette er en fortsættelse af Amayas ansvar for at få online-gaming til at gro ansvarligt ved at støtte lokale reguleringer, der beskytter spillerne og skaber en bæredygtig og konkurrencedygtig markedsplads, samt giver indtægt til lokale regeringer,” tilføjer han.

Ifølge GamblingInvest, så sikrede Pokerstars sig tilbage i begyndelsen af november måned domænet BetStars.com for $10,000 til deres kommende bettingsite. Allerede i maj måned blev domænet BetStars.dk købt af det af Amaya ejede selskab Rational Intellectual Holdings Limited.