PokerStars lukker ned for heads up-spil ved næste milestone hand
PokerStars har i dag annonceret, at sitet vil lukke ned for heads up-spil, når PokerStars igen skal til uddele næste milestone hand.
Hånd nummer 72 milliarder-promo’en vil begynde, når hånd nummer 71.700.000 er blevet uddelt og hver spiller, der spiller hver 1.000.000. hånd vil blive belønnet – hele vejen op til den store jackpot, når hånd nummer 72 milliarder falder. I alt vil PokerStars give $750.000 væk til mere end 1.000 spillere. Vinderen af hånd nummer 72 millioner vil score mindst $20.000.
Men PokerStars nye milestone hand-promotion bliver ikke lige som da sitet uddelte sin hånd nummer 70 milliarder, der endte i lidt af en skandale. Den ultrakorte version af den ganske lange historie er, at to tyskere sad på otte NLH-borde og foldede frem og tilbage til hinanden i en rasende fart for matematisk at forbedre deres chancer for at blive udtrukket i jackpot-hånden.
LÆS: PokerStars hånd nummer 70 milliarder: Resultatet består
På den måde slog tyskerne ganske enkelt ‘systemet’, og ‘koenigskebab’ vandt til syvende og sidst jackpot-hånden og hele $73.88o. PokerStars gav udtryk for, at der ikke var blevet brudt nogle deciderede regler, men at de to tyskeres stunt bestemt ikke var i promo’ens rette ånd. Der er dog stadigvæk voldsomt mange mennesker, der mener, at PokerStars’ helt konkrete regler i den grad er blevet brudt, for de to tyskeres voldsomme antal spillede (læs: foldede) hænder tyder nemlig kraftigt på, at de benyttede sig af ‘bots’, hvilket naturligvis er strengt forbudt på PokerStars. Men det afgørende bevis mangler.
LÆS: Hånd nr. 70 milliarder: Vinderne spillede over dobbelt så mange hænder som nærmeste forfølger
Uanset hvad, så kommer den situation ikke til at gentage sig.
“Please note, heads-up ring games will be unavailable for a few hours before the Mega Milestone hand is due to hit. We apologize to any player who may find their favorite games unavailable during this period”
Oversat:
“Vær opmærksom på, at heads up ring games ikke vil være mulige at spille umiddelbart før Mega Milestone-hånden rammer. Vi undskylder over for de spillere, der har denne disciplin som favoritspil, ” skriver PokerStars.