PokerStars smækker ekstra skillinger i turneringerne fra i dag
Verdens største pokersite, PokerStars, har sin helt egen måde at lave en dramatisk trommehvirvel frem mod søndagens astronomiske jubilæums-turnering.
Den 30. november spilles nemlig turnering nummer én milliard på (Ja, du læste rigtigt: én milliard!), men allerede nu er der masser af value at hente på sitet, da flere af de daglige turneringer er blevet proppet til randen med knastørre dollars.
Således er der $3 millioner ekstra i de garanterede præmiepuljer i de faste turneringer som “Daily Bigs” og “Hot Turbos” frem mod søndag.
“Turnering nummer én milliard er bare så sindssygt. Jeg har spillet tusindevis af turneringer på PokerStars igennem årene, og jeg har lært så meget af dem. Det har afgjort været en stor del af min succes. Efter alle disse år er jeg glad for at se, at der stadig er kæmpe prize pools og massive turneringer hver eneste dag på PokerStars. Det er virkelig det bedste sted at spille poker,” lyder det fra Bertrand ‘ElkY’ Grospellier i en pressemeddelelse.
I selve jubilæumsturneringen garanterer PokerStars en samlet præmiesum på $2 millioner og et buy in på blot $109. Udover den kæmpe garanterede præmiepulje, så vil verdens største pokersite sprede gaver for over $200.000 ud i løbet af de første to en halv time af turneringen på tilfældigt udvalgte borde. Det kan du læse mere om her.