PokerStars vil rotter til livs

Først Bum Hunting, nu Ratholing. De uetiske pokerspillere får det sværere og sværere på PokerStars.

Efter for nyligt at være gået ind i kampen mod Bum Hunting har PokerStars-repræsentanter nu sat sig for rydde op i problemerne med ratholing på verdens største pokersite.

Læs også: PokerStars vil sætte stopper for Bum-Hunting

Ratholing – som er et velkendt fænomen på de fleste pokersider – er når en spiller vinder penge på et bord, blot for med det samme at forlade det, og sætte sig på et nyt med en mindre stack, for på den måde at beskytte sin profit.

Selvom metoden er almindelig kendt af pokersiderne, så har de forskellige sites kæmpet med at finde en effektiv måde at stoppe problemet på. Efter et møde med udvalgte spillere er PokerStars dog måske kommet op en løsningsmodel, som måske kan sætte en stopper for det.

I en post på 2+2 skriver ‘PokerStars Steve’, at PokerStars nu arbejder på et “stack identity”-system, som vil forhindre spillere i at købe sig ind på et bord med færre penge, end det de netop har forladt.

Indtil videre har systemet været svært at implementere, men PokerStars arbejder hårdt på at sende det nye våben mod ratholing i aktion. Ifølge ‘PokerStars Steve’, så håber PokerStars, at systemet bliver klar henover sommeren.