Polk: – Vil hellere huskes som cashgamechef, end turneringshaj!
Douglas ‘WGRider’ Polk er så god en NL Hold’em Heads Up cashgame-spiller, at selv Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen helst ikke vil spille imod ham.
I nat var han tæt på at sikre sig karrierens andet WSOP-armbånd, da han i Event #37 blev runner up, kun overgået af Byron Kaverman. Andenpladsen til $406,261 kan snildt sammenlignes med en rigtig god dag på nosebleed-taksterne, men stod det til Polk selv, så ville han af eftertiden hellere anerkendes som at have været en fantastisk cashgamespiller, end en turneringshaj.
“Jeg tror det er vigtigt for alle at blive anerkendt som værende en god spiller. Du har ikke lyst til at være den gut, om hvem alle tænker “Han stinker, han er bare på en heater.” Det er krænkende. I alt, hvad jeg gør, forsøger jeg at være topklasse, men jeg behøver ikke turnerings-hæder for at bevise mig selv som spiller, eller som person,” siger Polk til Pokernews.com.
“Det er vigtigt for mig, hvordan jeg bliver husket, men ærlig talt, så vil jeg hellere huskes for at have spillet den hårdeste form for poker, online, på det højeste niveau mod topsspillere. Jeg vil ikke huskes for de turneringer, hvor jeg tilfældigvis løb godt, og vandt et par flips.”
I stedet ønsker Douglas Polk, at folk vil huske ham for dengang han satte Ben “Sauce1234” Sulsky på plads i en challenge på Full Tilt.
“Min karrieres højdepunkt var min challenge mod Ben Sulsky. Jeg arbejdede utrolig hårdt og vandt relativt overbevisende, og efterfølgende fik jeg et par få lykønskninger hist og her, men folk syntes ikke at gå synderlig op i det. Da jeg så vandt en WSOP $1.000 Turbo-event, dukkede alle folk pludseligt op fra under de sten, de havde gemt sig under. Folk som jeg ikke havde hørt fra i årevis sendte mig SMS’er.”
“Turneringen var en to-dages event, hvor average-stacken konstant var omkring 10 big blinds, og hvor jeg bare gik all in og vandt en masse potter. I dysten mod Sulsky arbejdede jeg utroligt hårdt, fik spillet på et virkeligt højt niveau, og der var hænder, som jeg var virkelig stolt af, baseret på det arbejde, jeg havde lavet.”
“Så når vi snakker om, hvad jeg gerne vil huskes for, så håber jeg mit efterdømme bliver baseret på mine online-meritter, og ikke hvilke turneringer, jeg løb godt i,” slutter Polk.