Pornostjerne truede Bilzerian med retten – se advokatens underholdende svar

Dan Bilzerian omgiver sig regelmæssigt med smukker kvinder, og blandt dem er både modeller og pornostjerner. Du har sikkert allerede hørt historien, men skulle du nu have befundet dig på en øde ø de seneste par måneder, eller bare undgået at læse op på “Blitz'” eskapader, tager vi den lige igen.

En hyggelig eftermiddag i sit millionpalads var Bilzerian i selskab med pornostjernen Janice Griffith der tilsyneladende er på kontrakt hos porno-imperiet Hustler.

I løbet af dagen kom én eller anden på den geniale idé, at Bilzerian naturligvis skulle smide den nøgne pornostjerne ned i swimmingpoolen, men ikke som normalt fra kanten af poolen. Næh, oppe fra husets tag, selvfølgelig.

Desværre for den unge pornostjerne kastede Bilzerian ikke langt nok, og hun smadrede i stedet foden ned i kanten af poolen, inden hun ramte vandet. Resultatet var en brækket fod, og så er det i sagens natur sværere at udfolde sig i sengen på normal akrobatisk facon.

Janice Griffith fik efterfølgende den gode idé at hyre en advokat og true den stenrige playboy-millardær med den omfattende våbensamling med en retssag.

De trusler har Bilzerian advokat, Mr. Tom Goldstein, nu givet svar på og det er et yderst underholdende et af slagsen.

Først pointerer Goldstein, at hele idéen med pool-kasteriet var Hustlers, for hvem pornostjernen altså arbejder, og derudover at hun hev fat i Bilzerians t-shirt, netop som han kastede hende ud fra taget.

“Så meget ligesom din klient vil anklagen ikke helt flyve”, skriver Goldstein og slutter brevet af med følgende forudsigelse:

“Hvis hun sagsøger vil anklagen være total betydningsløs. Din klient skulle bare pakke næsten alle sine ejendele (udelad venligst samtlige videoer og fotografier samt den tilsyneladende uafvendelige bjæffende hund) og aflevere dem til dig med henblik på sikker opbevaring for Mr. Bilzerian. Efter dommen falder ud til hans fordel, vil han få det hele tilsendt. Derefter vil han formentlig sprænge det i luften med en mortér i ørkenen.”

Du kan læse hele brevet fra Dan Bilzerians advokat til pornostjernens ditto herunder.

bilzerian_advokatbrev1

bilzerian_advokatbrev2