Raffays hest tog sejr på PokerStars

Det er gået ganske godt for Stefan Raffays hold af stakede turneringsheste, men selvom holdet har præsteret et løbende overskud, så kan man godt sige, at der var tale om et decideret gennembrud i nat, da spilleren ‘Kjerstein’ løb med en sejr på PokerStars.

Hele 8.849 spillere overvandt han i The Bigger $8.80, og selvom indskuddet var beskedent, så var førstepræmien ganske velvoksen og kastede $10.624 af sig. Og Raffay var da heller ikke sen til at juble:

“Er en seriøs god jockey !… De fik med pisken.. Mit stakeholds største resultat so far. Kjerstein shipper 8.80 big med 8900 deltagere. 10.600 $ i holdkassen..,” skrev han efterfølgende på sin facebook-profil.