Rasmus Agerskov napper Ongames søndagsflagskib!

Så sent som i går, bragte vi her på pnn.dk en artikel, hvor Rasmus Agerskov fortalte, at han  havde fået tanket tour-selvtillid efter et par gode resultater i april måned.

Læs også: Rasmus Agerskov: Har fået tanket tour-selvtillid!

Og hvis han var fyldt med selvtillid i går, så tør vi slet ikke tænke på, hvordan han har det i dag.

Det lykkedes nemlig her til morgen Rasmus Agerskov at overvinde 1.132 modstandere og dermed nappe førstepladsen i Ongames sønmdagsflagskib, ChampionChip.

Med $250.000 i garanteret præmiepulje stod førstepladsen i ikke mindre end $40.579.

“Uhh uhh ChampionChipShip! 🙂 Så kan man måske få lidt ro fra Martin Bjerring Hansens “du skylder!” 🙂 Godnat folks..,” skriver han på sin facebook-profil.

Stort tillykke skal det lyde herfra!