Rasmus Agerskov vinder Sunday 500: – Lidt af en rollercoaster!
PokerStars’ dyreste indslag i det faste søndagsprogram, Sunday 500, gik for kort tid siden til dansk side, da den tidligere danmarksmester Rasmus Agerskov heads up slog ‘RigasDinamo’ og dermed sikrede sejren og de medfølgende $68.850.
Heads up fik han ellers sat et stort chiplead overstyr, men formåede heldigvis at levere et fint comeback, og til sidst lukke turneringen.
“Finalebordet er lidt en rollercoaster. Jeg kommer dertil som 2’er eller 3’er, men starter ikke så godt. Jeg får bl.a. smidt et 4-bet-bluff ind, der ikke går, hvilket koster en ikke ubetydelig del af stacken, samtidig med det giver lidt mindre spillerum og færre muligheder i det hele taget, når stacks er blevet relativt shallow,” fortæller Agerskov til PNN.dk.
“Da vi er fire tilbage og jeg er mindst har jeg en vigtig pot, hvor jeg kalder for livet med KT på 4TJ 7 Q, og er god. Det var mod bordets suverænt mest aktive spiller, som på dette tidspunkt også var chipleader, så det gjorde det naturligvis en smule “nemmere” at kalde.”
“Kort efter endnu en vigtig pot hvor jeg 3-better AK med hjerter K og bordet løber A34hh 9h og her kommer jeg ind mod A8 uden hjerter. Så var jeg pludselig chipleader og kunne vinde de fleste pots inden jeg fik slået 3’eren ud også med J4d mod 74c på 35Jcc. Så det flaskede sig pludselig rigtig godt må man sige.”
Den afsluttende heads up var dog som sagt ikke så lige til, og Rasmus Agerskov måtte trække på alle sine spidskompetencer for at lukke matchen.
“Jeg kommer heads up med 5,5 mil mod 2,1 mil, men har slet ikke fat til at starte med. Vi bytter faktisk udgangspunkt før jeg får fat. Til sidst er han nede i 1,5 og her får jeg heldigvis lukket i første forsøg med 55 mod KJo.”
Der skal lyde et stort tillykke her fra redaktionen, og så håber vi, at den tidligere danmarksmester fortsætter stimen af gode resultater, når han på onsdag tager til den engelske hovedstad for at spille UKIPT og EPT London.