Rasmus Vejbæk-Zerr vinder Sunday Supersonic

Rasmus Vejbæk Zerr strøg i nat til tops i søndagens eneste store Hyper Turbo-turnering, da han i ren Usain Bolt-stil spurtede forbi 1.403 modstandere og kom først over målstregen i Sunday Supersonic.

Førstepræmien gav intet mindre end $53.274, hvilket svarer til over 300.000 skattefrie kroner. Resultatet er årets bedste for Rasmus Vejbæk Zerr og karrierens næststørste resultat, kun overgået af en tredjeplads i Super Tuesday sidste år.

Rasmus Vejbæk-Zerr betegner sig selv som hobbyspiller, men har allerede på nuværende tidspunkt cashet for over $310.000 på PokerStars i år, hvilket man godt lige kan knipse imponeret med fingrene over.

Med det flotte resultat retter Vejbæk-Zerr også fornemt op på en lidt halvfesen oktober, der indtil nu kun havde budt på minicashes, men nu kan ende med at blive årets bedste måned, hvis der bliver hentet yderligere $20.000 hjem i løbet af månedens sidste ti dage.

 

powergolf