Ravnsbæk: 40 procents chance for sejr

Danmarksmesteren Simon ’Ministerborg’ Ravnsbæk er på sit andet WPT-finalebord inden for blot et år, men hvor han ved WPT Wien måtte nøjes med en tredjeplads, så er planen denne gang at stryge helt til tops. Selv vurderer han, at chancerne for en sejr er gode.

”Altså, det bliver kortere levels i morgen, så det bliver hurtigt til en preflop krig, men jeg føler mig godt inde. Største forhindring bliver uden tvivl chipleaderen – han spiller godt og er en tricky bandit.”

Kan du sætte procenter på, hvor store dine sejrschancer er?

”Hmmmm, let me think! Altså chipmæssigt har jeg jo 922/4600, hvilket cirka er 20%, men så har jeg en solid edge mod de fleste og løber samtidig godt, så jeg vinder vel 40% af gangene.”

Hvordan har man det på sådan et finalebord? Pumper adrenalinen rundt i kroppen, eller er du efterhånden vant til at sidde i sådanne situationer?

”Nahh man er sgu lidt oppe at køre. Det er ret stort, men tror nu godt jeg kan samle tankerne når vi først kommer i gang.”

Chipcounts
1. Andrea Dato 1.591.000
2. Simon Ravnsbæk 922.000
3. Rinat Bogdanov 907.000
4. Alessandro Longobardi 558.000
5. Andrea Carini 347.000
6. Gianluca Trebbi 343.000

Payouts
1. €210.300
2. €111.700
3. €72.275
4. €52.565
5. €42.705
6. €32.195