Ravnsbæk ævler løs og tilter Martin B.: Hold kæft, et nit-check

Simon Ravnsbæk var ingen steder at se, da WPT National Vejle gik fra land kl. 16.00 fredag eftermiddag. Han ankom i stedet i spisepausen, hvor han sammen med Simon Nybo og Martin Tønnesen kom spankulerende ind på Casino Munkebjerg. Ravnsbæk har efter sin late-reg været med til at skabe et decideret dynamit-bord, da han deler filt med bl.a. Martin B. Hansen og Rasmus Agerskov.

Og Ravnsbæk taler ret meget. Faktisk står munden ikke stille på ham så meget som et minut, før han igen har fundet på noget interessant at sige. Martin B. er heller ikke ligefrem jysk mester i stilleleg, men mod Ravnsbæk kæmper selv de hurtigste og mest højrøstede mennesker forgæves. Det blev for meget for Martin B. Hansen, da han endte i en tre-vejs pot mod netop Ravnsbæk.

Læs også: Dinosauere ved filten: De gamle kan endnu

Tre spillere ser et flop, der lander . Tredjemanden leader ud efter et Ravnsbæk-check, Martin B. betaler på knappen, og efter et øjeblik gør Ravnsbæk det samme.

Turn lander med , og nu leader Ravnsbæk ud, men også han får to calls. Altså skal vi til river, som er . Ravnsbæk checker, tredjemand checker og det er altså op til Martin B., der prøver at vurdere, om der skal flere chips i puljen. Det er dog ikke en beslutning, han kan foretage i god ro og orden, da han har konstant knævrende Ravnsbæk som sidemand.

Martin B. ligner en, der skal til at bette, men ombestemmer sig alligevel og udbryder opgivende til Ravnsbæk: “Hold kæft, du tilter mig!” Martin B. vender om på maven for to par, som er gode, men så let slipper han dog ikke fra hånden:

“Hold kæft, et nit-check, mand”, skraldgriner Simon Ravnsbæk; “Hvad man ikke kan tale folk ind i.”

“Jamen altså – du tilter mig med al det snak. Du har godt nok det store taletidskort med, så jeg kan slet ikke komme til orde,” griner Martin B., der allerede hånden efter er i aktion igen.

Læs også: WPT-sejr til Andreas Høgh koster Danske Spil dyrt

“Raise!” lyder det fra Martin, der mumlende tilføjer: “Der kan godt være lidt tilt i det raise.

En tabt pot senere må han væk fra bordet: “Nu går jeg sgu ud og ryger, så jeg kan få 5 minuttters ro,” går han grinende væk.

Simon Ravnsbæk har ikke kunnet tie stille i meget mere end fem sekunder af gangen. Og mens disse ord skrives, kan vi høre, at han stadig ikke er stoppet med den endeløse – men dog meget underholdende – talestrøm. Martin B. er i øvrigt kommet strålende fra start ved WPT Vejle, mens Ravnsbæk sidder med lidt under startstack.

Dynamit-bordet er desværre netop blevet breaket, så Martin B. er foreløbigt fri for at blive tiltet af Ravnsbæk.