Ravnsbæk bagger 124.000 chips: Plads til forbedringer
Det var hurtigt farvel og tak til Simon Ravnsbæk, der bustede Dag 1A ved Partouche Poker Tour Main Event. Men Ravnsbæks lommer er skræddersyet til at være ekstra dybe, og derfor benyttede han sig af sin option til at købe sig ind i turneringen igen. Og de ekstra €8.500 har fat på bordene i det sydfranske.
“Jeg er gået videre fra dag 1 med 124.000 chips. I Jylland betegner vi det som en nogenlunde dag, med plads til forbedringer,” skriver Simon Ravnsbæk på sin Facebook-profil.
Martin Vallø og Rasmus Vogt er også videre fra Dag 1B.
Martin Vallø, der senest viste sig godt spillende under sommerens World Series Of Poker, hvor han blev nummer syv i Event 59, $1.000 NLH til $91.000, er videre med en lille stack på bare 17.400 chips.
Læs også: Exit Vallø: Hvorfor ikke lige det sidste skrub?
Rasmus Vogt, der ligesom Simon Ravnsbæk, købte sig tilbage i turneringen, er videre med en særdeles sund stak på 96.800.
Dermed har vi otte danskere tilbage i Partouche Poker Tour Main Event. De resterende fem er:
Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen 82.300
Mads Wissing 71.900
Kasper Cordes 57.00
Thomas Jespersen 50.025
Frederik Brink 33.700
Læs også: Partouche Poker Tour: Ravnsbæk og Vogt må have pungen op af lommen igen