Ravnsbæk: Fin dag! AlexKP: Klam dag!
Dag 1 A af European Poker Tour-turneringen i Berlin er i bøgerne, og de danske helte har – som det hører sig til – haft vidt forskellige oplevelser af dagen, der gik. Topchef og danmarksmester Simon Ravnsbæk er som så ofte før glad og tilfreds med det hele:
“Så er EPT karavanen i Berlin, og jeg har svedt ved bordene hele dagen. Slutter dag 1 med 125.000 chips efter en fin dag, hvor det aldrig rigtig blev farligt,” skriver Simon Ravnsbæk.
Simon Ravnsbæks dejlige dag er et godt stykke vej væk fra Alexander ‘AlexKP’ Petersens oplevelse af samme dag:
“Slutter i 20k. Klam, klam dag,” skriver gavflaben på sin facebook.
Der foreligger endnu ingen officielle counts, men ifølge pokernews.com er Peter ‘Zupp’ Jepsen flot med fremme. 105.000 chips lyder den seneste opdatering på Zupp.