Ravnsbæk: – Jeg er virkelig, virkelig skuffet

Simon Ravnsbæk ville virkelig have den titel. Så meget, at han mere eller mindre spillede 80 procent af alle hænder på tv-bordet ved WPT Venedig. Han måtte dog i sidste ende tage til takke med en fjerdeplads.

Man kan ikke  andet end have ondt af den sympatiske af den sympatiske århusianer, for det stod tidligt klart, at finalebordet reelt set var en duel imellem Ravnsbæk og italienske Andrea Dato.

“There can be only one,” som der blev sagt i en corny 80’er film.

Desværre trak italieneren sig sejrsrigt ud af den dyst, da han i utroligt afgørende hånd bluffede Ravnsbæk ud på river, på trods af danskeren med par ni havde den bedste hånd. Hånden gik som følger:

Andrea Dato raiser til 75.000 med dame-ti off suited fra small blind, mens Ravnsbæk med par ni gør det til 170.000. Italieneren vælger at kalde og sammen ser de to et flop:

Begge spillere checker. Turn:

Check, check.

River:

Dato better 245.000, hvilket får Ravnsbæk til at tænke dybt og længe, mens han skærer grimasser og vrider sig i stolen. Til sidst ender han med at smide og efterlader sig selv med 715.000 chips, på et tidspunkt hvor blinds hed 15.000/30.000 med 5.000 i ante. Havde han vundet potten, havde han været chipleader. I stedet blev det begyndelsen til enden.

Presset på chips sendte Simon Ravnsbæk kort efter de resterende 715.000 til midten med par to, men blev kaldt af Rinat Bogdanovs tiere. Boardet bragte en flush til Bogdanov, og dermed blev det til en fjerdeplads til €52.565.

”Jeg forsøgte at spille mit spil, og er virkelig skuffet lige nu – virkelig, virkelig skuffet. Jeg spillede et par hænder forkert. Jeg tror bigstacken tager den ned nu (italienske Andrea Dato red.), for han er den bedste spiller ved bordet,” sagde Simon Ravnsbæk efterfølgende til de rullende kameraer.