Rekord: Playmoney-pot på over en milliard
Tirsdag den 22. juli blev der skrevet et lille stykke pokerhistorie, da en pot på over én milliarder play money blev hevet hjem på Full Tilt Poker. Det 10-cifrede beløb blev hevet hjem på et 6 Card Omaha-bord.
Og inden du griner alt for højt over folk, der spiller om playmoney, så skal det nævnes, at de altså ikke er helt uden reel værdi, for på trods af, Full Tilt og PokerStars tillader 1.000 play chips reloads uden omkostninger, så tilbyder begge sider også, at man kan købe chips med rigtige penge.
Den største portion man kan købe er på 100 millioner chips og koster $199,99, hvorfor Full Tilt-spilleren ‘1shini1’ vindende hånd med konge høj flush faktisk svarer til cirka $2.000.
Zynga kan hackes
En anden playmoney-udbyder, Zynga Poker, har til gengæld en smule problemer for tiden. En video lagt op på youtube viste nemlig, hvordan man kunne hacke siden og tildele sig selv ubegrænset chips. Den er dog taget ned nu.
Zynga gik på børsen i 2011, og havde dengang en markedsværdi på 8,9 Milliarder dollar.
Der hvor sikkerhedsbristen bliver rigtig alvorlig, er i England, hvor man på klienten kan spille om rigtige penge.