Rundt om SCOOP: Obrestad tæt på HU-triumf
Den unge norske kvinde Annette “Annette_15” Obrestad var et af de varmeste navne på turneringsscenen, da hun dukkede op i 2007. Ikke nok med hun rensede af på onlinefronten, så vandt hun også WSOP Europe Main Event samme år foran blandt andet Theo Jørgensen for godt $2 millioner.
Siden har der dog været relativt stille om den norske pokerprinsesse, men i går var hun tæt på at gå hele vejen i SCOOP-08-H, en $700 Heads-Up tour med $300.000 garanteret.
I alt stillede 765 spillere til start, heriblandt Allan “Sifosis” Bække som leverede det bedste danske resultat med sin 46. plads. Bedre gik det for Obrestad, som spillede sig helt frem til kvartfinalen, før hun måtte se sig besejret. Det resultat kastede $16.350 af sig, medens de to finalister, RuiNF fra Portugal og superkid-bam valgte at dele i porten til $72.469 hver, og spille om de sidste $6.000. Slutteligt var det portugiseren der trak det længste strå.
Danskerne viste fanen
Dag 3 af årets største online turneringsserie er nu i bøgerne, og igen blev det med flotte danske resultater på PokerStars, selvom triumf nummer to stadig lader vente sig.
Ved event 04-M, en $55 rebuy 6-max event, spillede Andreas Høgh sig til en fornem tredjeplads, før han måtte strække våben. Havde kunne slå kunne det være blevet til endnu mere, men “Hoegh93” måtte altså nøjes med $34.599,25 og den hæderlige bronzemedalje.
I det eventet der kan betragtes som storebroderen til medium-udgaven, nemlig $530 rebuy 6-max, gjorde Mads Smith-Hansen væsen af sig, men måtte ultimativt kaste håndklædet i ringen som nummer 16, før det blev rigtig sjovt. For det sikrede “moumaife84” sig $6.859.
Desuden er dag 1 af event 09 blevet færdigspillet, og i den dyreste udgave har et par danskere stadig muligheden for at tage sig af førstepladsen og de $263.604. Klokken 23 i aften dansk tid skal “starwins :)”, “FL3XEM” og “Leopold1966” forsøge at sikre det andet danske SCOOP trofæ i år.