Sådan sidder danskerne på Dag 3 – kan de forbigå Gus Hansen igen?

I går havde vi flere gange dansk deltagelse på TV bordet i EPT Wien, hvor først Michael Bech Lundsgaard sad og tronede foran de rullende kameraer.

Under en pause blev det så besluttet at skifte TV bordets deltagere ud, og her var det op til de mange seere på PokerStars’ EPT Livestream at beslutte om det var Gustav Hansen eller Viktor Bloms bord, vi skulle have lov at følge efter pausen.

Desværre vandt Viktor Blom den afstemning, men det var tæt løb. Kun 60 stemmer adskilte de to Full Tilt Professionals ad i afstemningen, hvor 1520 stemte på Gus Hansen mens 1580 stemte på “Isildur1”.

Vi fik dog dansk islæt på TV bordet alligevel til trods for at Gus blev forbigået, da Martin Stausholm havde den fornøjelse at sidde i position på Viktor Blom. Stausholm røg dog senere ud i et stor flip med 55 vs AQ all in preflop, hvor tyske Sebastian Trisch floppede en straight.

I dag er det ikke sikkert, at producerne kan forbigå Gus Hansens bord igen. Han sidder nemlig fra dagens start til bords med to tidligere EPT mestre i form af EPT London 2013-vinderen Ruben Visser og EPT Snowfest 2011-vinderen Vladimir Geshkenbein.

Schweizeren Geshkenbein er bordets chipleader med en stack på 322.000, hvilket kun er et par jetoner kort af en plads blandt Top 10 stacks i turneringen, mens Gus Hansen med 221.000 chips er bordets suverænt næststørste stack. Alle andre har nemlig under 100.000 chips.

Om Gus Hansen toner frem på TV skærmen, når livestreamet går i luften på Dag 3 klokken 12:00 i dag, vil tiden vise. Der er selvfølgelig adskillige andre store profiler tilbage i turneringen – heriblandt Viktor Blom – men svenskeren fik kun 93.400 chips med sig videre til Dag 3.

Blinds bliver 1500/3000 med en 400 ante fra starten af Dag 3, så der kommer med garanti fart på fra start.

Med 189 spillere tilbage i feltet og penge til de 135 bedste, bliver Dag 3 dagen hvor der spilles gennem pengeboblen i Wien.

Følg med på EPT Wien Livestream her fra klokken 12:00

 

Sådan sidder danskerne på Dag 3

Michael Bech Lundsgaard:

Michael Bech Lundsgaard Denmark 84.700 10 1
Victor Terente Latvia 36.300 10 2
Marco van Opzeeland Netherlands 157.200 10 3
Tam Truong Austria 106.900 10 4
Alexander Maximov Russia 81.700 10 5
Yulius Sepman Russia 152.700 10 6
Sergey Baburin Russia 85.500 10 7
Kevin Stani Norway 212.300 10 8

 

Gus Hansen:

Ruben Visser Netherlands 65.400 18 1
Dariusz Paszkiewicz Poland 52.000 18 2
Gus Hansen Denmark 221.000 18 3
Pavel Meshkov Belarus 42.900 18 4
Oliver Price UK 95.400 18 5
Joao Baumgarten Brazil 65.100 18 6
Vladimir Geshkenbein Switzerland 322.000 18 7
Mikko Turtiainen Finland 77.700 18 8

 

Frei Dilling-Kjær:

Umberto Vitagliano Italy 158.500 14 1
Ronny Kaiser Switzerland 299.600 14 2
David Amiryan Russia 73.600 14 3
Pascal Hartmann Germany 119.800 14 4
Sebastian Pauli Germany 127.600 14 5
Tobias Rohe Germany 77.200 14 6
Frei Dilling Denmark 201.100 14 7
Artem Metalidi Ukraine 139.900 14 8