Sam Trickett om overfaldet efter One Drop: A bunch of dickheads

LAS VEGAS

Den engelske superstjerne Sam Trickett fortæller nu om det voldelige overfald, han blev udsat for efter sin andenplads i One Drop-turneringen. Og der var ellers god grund til at feste for Sam Trickett, der cashede mere end $10.000.000 for andenpladsen.

Ud på de sene timer blev festlighederne imidlertid bogstaveligt talt vekslet til et mareridt for Sam Trickett, der blev overfaldet og tæsket af hele seks mænd.

Sam Trickett postede efter episoden følgende billede på sin Twitter:

“Min kæreste og jeg vil gerne hjem – ret tidligt faktisk, for jeg var træt. Ude foran diskoteket får jeg fat i en limousine. Da jeg går ned langs limo’en forsøger en flok fyre nu at mase sig ind i den. Jeg spørger dem om, hvad de laver. Det er min limo. En af fyrene begynder at tale til min kæreste, og hun beder ham om smutte, og så bliver hun pludselig spyttet i hovedet. Jeg skubber til ham, og så bliver jeg overfaldet og ‘they kick the shit out of me,” siger Sam Trickett i et interview med PokerStrategy.com. Og Sam Trickett har dommen over overfaldsmændene klar:

“De var bare ‘a bunch of dickheads’. Jeg tror ikke, de havde nogen idé om, hvem jeg var, det var bare en gruppe ballademagere, der nok havde fået for meget at drikke,” siger han.

Se hele interviewet her – Tricketts forklaring om voldsepisoden starter på tidskode 3:10.
http://youtu.be/Qv9ffoAZFw8