Sasuke og Hecklen deltager i PokerStars-boykot
PokerStars offentliggjorde tidligere på måneden, at der fra næste år vil ske drastiske ændringer i loyalitetsprogrammet. En nyhed, der ikke just blev modtaget med kyshånd rundt om i pokerverdenen. PokerStars har nemlig fra næste år helt valgt at afskaffe VPP’er på stakes over NL1000, ligesom især spillere på sitets to højeste VIP-trin, Supernova- og Supernova Elite, vil se meget af den tidligere value forsvinde op i den blå luft.
Læs også: PokerStars ændrer væsentligt i loyalitetsprogram
Læs også: Bønding hiver alle sine penge ud af PokerStars i protest
Ændringerne kom i kølvandet på højere gebyrer for valutaveksling og gebyrer for ind- og udbetalinger, og nu har en række af spillerne på verdens største pokerside så fået nok. Mere end 500 regulars tilkendegav for ti dage siden på pokerforummet 2+2, at de vil boykotte al spil hos udbyderen i de to første dage af december. Nu har to danske highrollere så sluttet sig til flokken.
To af dansk pokers mest prominente navne, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen og Henrik Hecklen, står nemlig nu opført på den 2+2-listen over highstakesspillere, som har sluttet sit til protestaktionen.
Den fælles nedlæggelse af spillet, der kommer til at finde sted mellem den 1. december klokken 06.01 dansk tid og den 3. december klokken 06.01.
Håbet er at kunne samle mindst 1.000 spillere, men eftersom allerede 650 aktive spillere har meldt sig ind i kampen,hvilket burde være indenfor mulighedernes grænser. Du kan læse mere om aktionen i tråden på twoplustwo.