Sasuke plukkede Ivey i Heads Up PLO $200/$400
Danmarks velnok bedste cashgamespiller Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen boblede i går aftes den store WCOOP $10.300 HU Highroller, men det blev alligevel en god nat ved den virtuelle filt. Bagefter satte Head Up-specialisten nemlig ingen ringere end Phil Ivey til vægs i en $200/$400 Pot Limit Omaha-dyst.
På bordet INNA hev ‘Sasuke’ blandt andet en $52,851 hjem mod mod Ivey, da han turnede stort i en 3-bettet pot.
Preflop hejsede ‘Sasuke’ potten op i $2.120, hvilkey Ivey valgte at kalde fra knappen.
Flop
På floppet check-kaldte ‘Sasuke’ et $2.800 bet fra Ivey, inden de to så et turn-kort.
‘Sasuke’ genovertog her initiativet med et $4.959-bet, som Ivey valgte at betale.
River
Vor danske helt sendte resten af stakken – $16.506 for at være helt præcis – til midten på river, og Ivey valgte at kalde med sine floppede trips.
Ivey
Det var dog ikke nok til at slå ‘Sasuke’, der kunne fremvise et fornemt fuldt hus.
Sasuke
‘Sasuke’ vandt i alt $23.828 fra Ivey fordelt over 161 hænder. Ivey led dog ingen nød af den grund. Han sluttede natten som døgnets største vinder med et plus på $281.859.