Sasuke slog LarsLuzak og er videre i €10.000 HU-turnering

En af Danmarks bedste heads up-specialister, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen klarede sig igennem første runde af den €10.000 dyre HU-event ved PokeStars EPT Barcelona, som begyndte her til aften. Det på trods af, at modstanderen var en anden specialist i netop denne disciplin, den finske highroller Sami ‘LarsLuzak’ Kelopuro. En spiller som engang var regnet for verdens bedste NL Hold’em-spiller.

Turneringen har deltagelse af 31 spillere, og det står fast, at han skal op mod en endnu finne i anden runde, da han skal møde vinderen af matchen imellem  Heikki Piira og Juha Lauttamus. Klarer han også skærene her, så vendter enten Justin Bonomo eller JC Alvarado, der så sent som i søndags blev runner up i EPT Barcelonas Super Highroller-turnering.

Også Rui Cao, Jonathan Duhamel og Dario Minieri er klar til anden runde. Vi skal blot et år tilbage for at finde ‘Sasuke’s seneste sejr i en HU-turnering. Her slog han til i Partouche Poker Tours €5.000-turnering og sikrede sig €58.000.