Schweiz på vej mod legalisering af online poker
I 2010 afsagde højesteretten i Schweiz, at poker udelukkende er et spil baseret på held. Det har betydet, at poker indtil nu reelt set ikke har måtte spilles andre steder end på de live casinoer, der har opnået licens i landet. Online poker har derfor reelt set været ulovligt, men en vagt formuleret lovgivning og manglende udøvelse af loven har gjort, at en række Schweizere fortsat har spillet Hold’Em, Omaha og andre pokervarianter online på internationale sites som PokerStars og 888poker.
Nu vil Schweiz’ regering imidlertid også gerne have en bid af kagen, og derfor er der nu ved at blive forfattet et udkast til en lovændring, som vil vende op og ned på det Schweiziske onlinemarkede. Først og fremmest bliver online poker altså tilladt, og de casinoer der holder licens, får tilladelse til at starte gamblingsites online. Det skulle dog også betyde, at de store internationale operatører bliver bedt om endeligt at lukke for spillere fra Schweiz.
Om Schweiz følger eksemplet fra Danmark, hvor sites som PokerStars siden hen kan søge om licens til at udbyde poker i landet, om modellen bliver som i Frankrig, hvor spillerne kun kan møde landsmænd ved den virtuelle filt, eller om det blot er de lokale casinoer, der får lov at stille Schweizernes online gambling-sult er endnu ikke til at sige.