SCOOP-programmet bekræftet: $40 millioner i garanteret præmiesum
For tre uger siden kom PokerStars med den første spage skitse til programmet til årets SCOOP – Spring Championships of Online Poker. Nu er samtlige 132 turneringer i serien så bekræftet. Og der er godt nok skillinger på spil i 2013-udgaven af SCOOP.
Sidste år lød den garanterede præmiesum $30 millioner, men den garanti føler PokerStars tydeligvis er alt for lavt sat. I år er den garanterede præmiesum således sat til hele $40 millioner.
Turneringsserien starter den 12. maj og løber til og med 26. maj og som sædvanligt bliver hvert event afviklet i tre forskellige prisklasser.
Main Event afholdes den 26. maj klokken 19.30 dansk tid, og her vil de tre niveauer af buyin være $109, $1.050 og $10.300, og den garanterede præmiesum vil være $1 million, $2 millioner og $3 millioner.
Læs meget mere om SCOOP 2013 lige her