Scott ’urnotindangr’ Palmer: Isildur1 kan ikke vinde i længden

Den unge onlinehaj Scott ’urnotindangr’ Palmer var en af de mest succesfulde nosebleedere inden Black Friday slog ned som et lyn fra en klar himmel. I et interview med poker.org fortæller han om karrieren, Black Friday og fremtiden. Blandt andet om, hvordan han nåede op på nosebleed-borderne.

”Jeg vidste, jeg havde evnerne til at nå derop, så det var yderst tilfredsstillende at se det hårde slid betale sig, ligesom det var fantastisk første gang jeg spillede imod Phil Ivey. Han var min favoritspiller, dengang jeg så poker i fjernsynet og jeg var en smule skræmt over, at han muligvis bare ville være fantastisk og owne mig totalt. Men i sidste ende påvirkede det ikke mit spil eller noget som helst andet.”

Når man spiller imod Phil Ivey, er man tilsyneladende ikke bange for nogen som helst og Palmer indrømmer da også, at det er meget få spillere han ikke stiller op imod.

”Det overraskede mig hvor god ’Urindanger’ egentlig var. Han syntes faktisk at forstå en pæn del, men ellers overaskede det mig, hvor svage spillene i forhold til, at det var de høje takster. De fleste spillede kun på grund af en spiller og man kunne bare løbe dem over ende fordi de enten lod sig påvirke af pengene, eller også kun ville spille mod fisken. Der kørte nogle $25/$50-spil som var langt hårdere.”

Iblandt de få spillere, som han ikke vil op imod, finder man hans gode ven ’Daniel ’Jungleman’ Cates, ’Ike’ og Josh ’LitlBastrd’ Tieman. Om sidstnævnte siger Scott Palmer, at det sandsynligvis er den bedste PLO Heads UP-spiller i verden.

Isildur1 er overvurderet
Scott Palmer anerkender også Viktor ’Isildur1’ Bloms talent og spil, men tror alligevel ikke, at svenskeren er langtidsholdbar på de høje takster.

”Jeg tror, at folk tror ’isildur1’ er bedre end han er på grund af, at de kan lide at se ham spille. Hen er afgjort en hård modstander, men hans indgangsvinkel til spillet gør, at han bare ikke kan vinde i længden. Alt for meget tilt, spiller alt for længe og helt uden gameselection.”

Black Friday
Der blev den 15. april sat en brat stopper for Scott Palmers online-eventyr, da Black Friday lukkede ned for Full Tilt Poker.

”Jeg sad og spillede $100/$200 på PokerStars, da ’nascar49’ ringede mig op og spurgte ”Hey, har du hørt, hvad der er sket?”. Jeg tænkte ”Det er ikke muligt” og troede, at han jokede, men da jeg prøvede at sætte mig ved et andet bord poppede der en besked op. Jeg havde altid regnet med, at det var en mulighed, men havde håbet på, at der ville gå et stykke tid. Lige da det sket var jeg i et $1 million downswing, så det var ikke så hårdt, eftersom det ikke var det værste tidspunkt for mig at tage en lille pause.”

Han tilføjer, at han nu bare venter og ser hvad der sker, eftersom han alligevel ikke har indflydelse på udfaldet i Full Tilt Poker-sagaen.

”Til at begynde med var jeg overbevist om, at Full Tilt ville udbetale pengene, men da de lukkede ned tænkte jeg, at pengene var væk. Så hvis jeg nogensinde får dem igen, så er det bare en bonus lidt ligesom juleaften.”

Scott palmer vil ikke ud med specifikke tal, men fortæller, at hans indestående på Full Tilt Poker drejer sig om ”et ganske pænt beløb”.

”Jeg vil kun sige, at jeg måske er den, der har mest stående på sitet overhovedet. Jeg tvivler meget på, at der er mere end én anden derude, som har mere bundet op på sitet end jeg har, men jeg er ikke rigtig bekymret. Jeg er pænt tilfreds med hvordan mit liv ser ud i øjeblikket. Jeg kan ikke klage overhovedet.”