Selvhjælpsforfatter kaster sig over pokereksperiment

Timothy Ferris ramte tilbage i 2007  førstepladsen på New York Times bestseller-liste, da han udgav selvhjælpsbogen The 4-Hour Workweek: Escape 9-5, Live Anywhere, and Join the New Rich.

Sidste år påbegyndte han en dokumentarserie, hvor han ville dygtiggøre sig i diverse discipliner på rekord-tid. Det er hér det bliver interessant, for én af de valgte discipliner var poker, og nu er slutresultatet så kommet. Eller det vil sige næsten.

For selvom Timothy Ferris for længst har gennemført og filmet et femdages crash-kursus hos ingen ringere end Phil Gordon, så er den offentliggjorde iTunes-video endnu ikke tilgængelig på det danske marked.

Som en lille teaser kan du dog se traileren for dokumentaren ligesom du kan få et smugkig på Timothy Ferris poker-noter. Du finder noterne her, mens traileren kan ses her nedenfor: