Shooting Star: Duhamel viser tænder

Af de seneste 10 års verdensmestre er det ikke just alle, som efterfølgende har vist verden, at deres turneringspoker hører til blandt de allerbedste. Verdensmesteren fra 2010, Jonathan Duhamel, synes dog fast besluttet på at ville bevise, at det ikke var held alene, der for to år siden sikrede ham titlen og $9 mio..

Dag 2 ved Bay 101 Shooting Star blev for kort tid siden færdiggjort, og det er med Duhamel helt fremme. Næsten samtlige Shooting Stars er allerede nedlagt, da feltet er barberet helt ned til bare 20 mand. Duhamel er nr. 6 i chips, hvorfor han burde have fine chancer for at skire sig endnu et stort finalebord, når feltet sent i aften skal barberes ned til seks mand,

Adskillige af de store navne kom i pengene, men bortset fra Duhamel og JC Tran var der ingen, der overlevede Dag 2. Navne som Allen Cunningham, Jason Mercier, Josh Arieh og Men Nguyen kom alle ‘i pengene’, men måtte altså se finalebordet forsvinde i tågerne. Kathy Liebert blev bubble boy.

Top 8 i chips ved WPT Shooting Star (ikke officielle):

1. Scott Baumstein – 1,301,000

2. Andrew Badecker – 1,106,000

3. Moon Kim – 1,016,0007

4. Joseph Elpayaa – 861,000

5. Eric Cajelais – 807,000

6. Jonathan Duhamel – 751,000

7. Taylor von Kriegenbergh – 737,000

8. Joe Serock – 647,000