Sidste udkald for tilmelding til KBH-mesterskaberne!

Klokken 23.59 i aften lukker tilmeldingen til Københavnsmesterskaberne i poker. Man kan ikke købe sig ind på selve spilledagen, så det er med at skynde sig ind på Riverclubs hjemmeside og få købt og betalt inden midnat.

Buy-in er  300 kr. og hvis deltagerantallet når op på de maksimale 400, så vil der være over 20.000 kroner til vinderen.

“Når vi først har passeret 23.59 i aften, er der ingen mulighed for efterfølgende at tilmelde sig turneringen,” fortæller Jes Bondo til Slowplay.dk.

At der er enorm værdi i at spille i Riverclub understreges af, at det under Sjællandsmesterskaberne sammesteds lykkedes Jens Mogensen at spille sig videre til Dag 2. Et mindre mirakel, ville de fleste mene, men nej, det var bare en konsekvens af, at feltet var blødere end butterdej.