Simon Ravnsbæk vinder TCOOP event 38 og $50.250

Så skete det igen, Danmark kan nu skrive to TCOOP 2014 titler på CV’et, efter at Simon “Ministerborg” Ravnsbæk i nat vandt TCOOP event 38 og godt 300.000 skattefrie danske kroner. Det skete i en $215 Ante up turnering, hvor blinds forbliver 5/5 igennem hele turneringen, og det kun er anten der stiger hvert 5 min. 

Læs også: AlexKP vandt 459.000 kr. på mobilen, mens han stegte bøffer

I alt havde 1489 spillere valgt at betale de $200 + $15 i rake det kostede for at deltage, og det gav et mindre overlay i turnering, da der var $300.000 garanteret i præmiepuljen. I lang tid så det rigtig godt ud for flere danskere, og det endte da også med at MadsMP sluttede på en flot syvendeplads til $8.700 og KrisMento sluttede på en tiendeplads til $2.520.

Men det endte altså med at det blev Simon Ravnsbæk der tog sejren hjem, og nu er der altså lidt ekstra $ at forsøde tilværelsen med.

I vanlig underspillede stil skrev Simon Ravnsbæk følgende på PokerNet.dk efter sejren var kommet i hus:

“Tak for støtten d’herrer… Det blev jo aldrig rigtig farligt. Må indrømme jeg sad tilbagelænet og troede på sejren hele rejsen :)”.

Har du selv mod på at prøve kræfter med TCOOP på PokerStars, så kan du i aften klokken 20.00 deltage i en $11 turneringer afholdt i samarbejde med PNN.dk og PokerStars. Her vil der være to  $700 TCOOP Main Event sæder garanteret i præmiepuljen.

Læs mere om turneringen i aften på PokerStars her

Sådan gik det danskerne i TCOOP event 38

PokerStars ravnsbæk tcoop