Skjervøy: – Jeg er stor fan af Gus

Gus Hansen har igennem karrieren tabt millioner af dollars på Full Tilt Poker i varianten Pot Limit Omaha, mens den norske highroller Andreas ’Skjervøy’ Torbergsen nærmest er hans modpol, og kan fremvise et millionoverskud.

Det burde gøre det indbyrdes styrkeforhold til et forhold i mellem en fisk og en haj, men sådan ser ’Skjervøy’ langt fra på det. Tværtimod.

 ”Jeg er stor fan af Gus. Jeg har personligt modeleret både en del af mit turneringsspil, men også en del PLO-koncepter, ud fra hans spil. Han er frygtløs, giver action, og i medgang er han umulig at spille imod,” siger ’Skjervøy’ til PNN.dk.

 Og den norske highroller er ikke færdig med at skamrose danske pokerspillere, også Theo Jørgensen har en høj stjerne hos ’Skjervøy’.

 ”Han er en gentleman i det virkelige liv. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af ham, når vi har mødtes rundt omkring til EPT’er etc, men han er enormt hård at spille mod. Han slår godt fra sig imod den yngre garde, men lægger en noget mindre volumen for dagen.”

 ”Under alle omstændigheder er han en fremragende repræsentant for PokerStars, og burde faktisk have en endnu mere central rolle i selskabet. Og så burde Gus og ham tage et endelig opgør og finde ud af, hvem der bedst i 6 Max og Heads Up PLO.”

Hvad med AlexKP, Edwardhopper og Mrsmits?

“De yngre danske PLO spillerne mangler lidt pondus, guts og flair, men er relativt gode spillere.”

Læs også: Odd Oddsen interview del 2: Gus var forud for sin tid