Slut med fiskekvoter: Spaniens pokermarked liberaliseres
Der kan være utroligt gode nyheder på vej for den europæiske onlinepoker, som i de seneste par år har været præget af usikkerhed og kompliceret national lovgivning. En ny EU-dom baner dog vejen for, at lande som Spanien, Italien og Frankrig kan være på vej til en liberalisering af spillemarkedet, som vil give landenes borgere adgang til at spille mod pokerspillere fra andre lande – heriblandt naturligvis Danmark.
De gode nyheder bunder i den ovennævnte EU-dom, som i følge The European Gaming and Betting Association (EGBA) taler sit tydelige sprog:
“Vi er meget positive overfor rettens krystalklare konklusion, der siger at medlemslande ikke må udelukke gambling-aktiviteter på tværs af grænserne i EU”, udtaler Maarten Haijer, der er Generalsekretær i EGBA, til pro.pokerfuse.com.
I første omgang koncentrerer nyhederne sig primært om Spanien, da den nye chef for den spanske spillemyndighed, Carlos Hernandez, er utroligt positiv overfor et fuldt liberaliseret europæisk spillemarked. Han fortæller, at han ville elske at se en ny lovgivning stræde i kraft allerede til maj næste år. Det europæiske pokermarked har været for nedadgående i en længere periode, men med Spaniens potentielt snarlige indtræden i såkaldt ‘.com-regi’ vil diverse netværk kunne se frem til en markant stigning i trafikken.
Spaniens spillemyndighed har foreløbigt planlagt tre møder med diverse instanser fra Italien, Frankrig og Danmark. Det bliver direktøren for Spillemyndigheden, Birgitte Sand, der på Danmarks vegne skal fortælle om de danske erfaringer på samme område.
Hvis Spanien, Italien og Frankrig alle når frem til en løsning lignende Danmarks, kan det potentielt give et kæmpemæssigt skub til det europæiske spillemarked og i særdeleshed poker.
Med andre kommer der snart nye forsyninger til Put & Take-søerne. Så mangler vi bare amerikanerne.