Slut med politiske T-shirts ved EPT’er

Sam Trickett mødte op til finalebordet ved EPT Barcelonas €50.000 Super Highroller iført klipklapper, shorts og en t-shirt, men på trods af det lige lovligt afslappede outfit, så var det ikke hans påklædning, der skabte storm på det social medie Twitter under afviklingen.

Det var derimod de to heads up-modstandere Olivier Busquet og Daniel Colemans t-shirts med påskriften “Save Gaza” og “Free Palestine”. Mens finalebordet blev streamet, stod det hurtigt klart, at ikke alle seere var enige i de politiske statements fra de to highrollere.

RobbieStrazynski

Eric Hollreiser, kommunikationschef for firmaet bag PokerStars og EPT-touren, indrømmer nu, at det var en fejl at lade de to spillere bære de to t-shirts.

“Vores turneringer er til for at fremme poker, ikke en platform til at udbrede politiske holdninger. Pokerspillere har masser af kanaler til at give deres politiske holdning til kende, men turneringer er ikke det rette sted at gøre det. Vi vil ikke fremover acceptere politiske statements af den slags,” siger han til pokerfuse.com.

Sidste år blev Kresten ‘El Toro’ Nielsen nægtet at stille op i en FC Barcelona-trøje, hvilket naturligvis også er et noget mere krast og kontroversielt emne end Gaza-krisen.